Det lyder som en drøm. Og det er det.
Salmedigteren Brorson endte sine dage som Biskop ved Ribe Domkirke, og hver dag kan man høre klokkespillet spille en af hans smukkeste salmer ”Den yndigste Rose er funden”.
Lyden slår lige ned i Brorsonsminde, - Missionshuset, der indtil for nylig tilhørte indre mission, og som kom til at bære hans navn.
Brorsonsminde ligger lige ved Skibbroen og stormflodssøjlen, for enden af den idylliske Fiskergade.
I dag er huset igen centrum for mennesker .
Tidligere mødtes man om religionen. – I dag er huset et lille kulturhus hvor der spilles musik, holdes foredrag og arrangeres festlige sammenkomster.
I den lille lejlighed ovenpå, hvor en gang missionærparret og deres 5 børn boede, er der et dejligt veludstyret køkken, entre, stor stue med udsigt over Hovedengen og Ribe Å, og et fint og dejligt soveværelse, samt toilet og brusebad. I alt ca 70m2.
Der er også mulighed for at vaske tøj i vor vaskemaskine. Det koster lidt, men er en god service for rejsende.
Det hele ligger midt i Nordens ældste by, ved åen hvor vikingerne roede forbi når de drog på togterne til Danelagen i England, til Normandiet eller til Paris.
Skibbroen var tidligere Danmarks væsentlige havn mod vest. Den var bindeleddet til Resten af verden og til de handelssamfund som Ribe knyttede sig til. Der blev talt mange sprog på Skibbroen.
De handlende fra Byzans (istanbul) handlede ivrigt med folkene fra Frankien og dem fra Romerriget, der lige havde byttet sig til pels og slibestene fra det nordlige Norge.
Saadan var det engang. Og stadigvæk er det tungemål fra hele verden der tales i Ribe.
Så vi byder Dem velkommen . På både vestjysk, Dansk, Engelsk og Tysk .
KH
Lise og Poul Anker
De kan overnatte på Brorsonsminde i en dejlig lejlighed lige ved stormflodssøjlen. Fra stuen er der udsigt over Skibbroen. Der er et dejligt soveværelse med dobbeltseng, og der er mulighed for opredning. – køkkenet er veludstyret, der er mulighed for adgang til vaskemaskine og tørretumbler. De har adgang til den dejlige have der hører til huset.
Pris pr nat 450 kr
ekstra opredning 150 kr pr person pr nat.




